Fri for mobberi - Bedre venner

Fra forældremødet 31. maj 2018 finder du, nederst på denne side, vedhæftede filer om
Oplæg om Det gode børnefællesskab, fri for mobberi og
Opsamling fra forældrenes input til - Hvordan kan vi gøre en forskel?

Børnehuset Svanen januar 2018

I vores netværk LUN er der arbejdet med Fri for mobberi det seneste år.
Nogle institutioner er godt i gang andre er, lige som os, i opstart.

Konceptet ligger fint i tråd med Svanens tilgang til at være sammen i fællesskabet. Vi er opmærksomme på at mindre børn ikke bevidst mobber andre, men at kulturen i børnegruppen er afgørende for alles trivsel.

Ved at vi alle har samme sprogbrug og fælles tilgang til formidling af en kultur, hvor der er plads til alle

Alle personaler har været på kursus i november, hvor vi blev introduceret til en børnehavedel og en vuggestuedel, der består af kufferter med plakater, dialogkort, bøger, forslag til aktiviteter, spil og bamser.

Personalet har siden været nysgerrige på materialet, og har øvet i at introducere emner i samtaler med børnene ved samlinger.
Vi er nu klar til at lave en fælles introduktion i Svanen for alle børn.

Det betyder, at 7-8 store Bamsevenner, der er symbolet på konceptet, lander ved Fællessang 19. januar og bamserne skal bo ude i vores børnegrupper.

Kuffertmaterialet vil blive inddraget i dagligdagen som en del af det pædagogiske arbejde.

Som personale har vi haft brug for at mærke efter ordene ’Fri for mobberi’, for er det ikke lyse på det, vi ikke ønsker? ’Bedre venner’ er også en del af konceptet, og det er netop det vi skal blive gode til og være og bedre til at tale om.

Herunder kan du læse om Fri for mobberi’s definitioner på drilleri – konflikter – mobning:

Alle i et børnefællesskab er naturligvis ikke ens. Nogle vil være gode til at få ideer og fordele leg, mens andre er mere tilbageholdende i gruppen.

Når børn leger, vil man fx ofte se, at et bestemt barn instruerer slagets gang og finder på en masse sjove indslag, som alle børn har glæde af. Barnet formår også at lade andre børn komme til og derved få indflydelse. Denne form for styring er positiv og må ikke forveksles med mobning. Hvis legen derimod viser tegn på eksklusion af bestemte børn, bliver det problematisk. Et klassisk eksempel er, når børn leger hule eller klub, hvor kun særligt udvalgte kender ”adgangskoden” til hulen – og dermed fællesskabet.

Voksne bør derfor være opmærksomme på, om alle børn har mulighed for at få indflydelse på legen, eller om der er bestemte børn, der holdes uden for indflydelse. Børnene skal lære positiv dominerende adfærd, der skaber plads og deltagelsesmuligheder til alle.

Det er også vigtigt, at voksne skelner tydeligt mellem drillerier, konflikter og mobning, fordi det skal håndteres forskelligt. Det er også forskelligt, hvor børns grænser går, og voksne skal hjælpe børn med at lære grænserne at kende, så de kan sige stop, når nogen går over stregen.

Drilleri

Drilleri er ikke i sig selv mobning. De fleste børn og voksne synes, det er sjovt at drille, men om det er sjovt for alle kommer an på, hvad der drilles med, og om alle er indforstået med legen. At blive drillet for alvor gør barnet ked af det, mens at blive drillet for sjov kan gøre barnet glad.

Drilleri kan også bruges til at socialisere og opdrage hinanden på en sjov måde. Drilleri kan derfor være i orden, men der findes en grænse, der kun kan defineres i situationen. Det enkelte barn sætter selv grænsen for, hvornår det oplever, at andre driller for alvor, og den skal respekteres.

Det er vigtigt at skelne skarpt mellem drilleri for sjov og drilleri for alvor, og det reelle ansvar for mobning hviler altid på de voksnes skuldre – fagfolk såvel som forældre.

Konflikter

Konflikter er en naturlig del af vores udvikling og foregår i alle grupper. En almindelig konflikt er kendetegnet ved et konkret anspændt forhold mellem to personer eller to grupper, hvor styrker og svagheder som helhed er ligeligt fordelt.

Konflikt betyder interessemodsætning. Det vil sige, at man vil noget forskelligt, og at situationen kan blive anspændt, fordi der er følelser involveret. Det kan være enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale angreb og fysisk aggression.

Det afgørende er, hvordan konflikten bliver løst, og at alle involverede børn kommer ud med værdigheden i behold. På den måde kan børn lære at udvikle sig positivt af konflikter. Hvis fokus er på, hvem der har ret, og den voksne holder med den ene part, kan børnene blive jaloux, og konflikten kan fortsætte.

For at løse en konflikt skal voksne derfor være gode til at se konflikten fra begge børns perspektiver og hjælpe med at sætte ord på deres følelser.

Konfliktsituationer kan udvikle sig til mobning, hvis voksne ikke hjælper med at løse dem, og hvis der opstår alliancer, der retter sig mod systematisk at udelukke eller forfølge nogen.

Mobning

Mobning er ikke en naturlig del af, at mennesker er sammen. I mobning er magtforholdet asymmetrisk – det er de stærke over for de svage, hvor det er de stærke, der definerer, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert” i fællesskabet.

Mobning handler om relationen mellem mennesker. Et mobbeoffer kan ikke ændre på relationen, da personen ikke har indflydelse på, hvad der skal til, for at han eller hun bliver lukket ind i fællesskabet.

Bilag
Oplæg ved forældremødet 31. maj 2018 v Alice Darville
Forældrenes input fra forældremødet - Hvordan kan vi gøre en forskel?