Legetøj

Legetøj 1 og 2

1. Børnehusets indkøb

Personalet indkøber legetøj, legeredskaber og beskæftigelsesmaterialer til Børnehuset ud fra disse principper:

· Hvert team skal tilgodese aldersgruppe og udviklingstrin, ligesom Howard Gardners teori om de mange intelligenser – den følelsesmæssige, den sociale, den sproglige, den matematisk/logiske, den musiske, den rumlige og den kropslig/kinæstetiske – skal afspejles i vores indkøb.

· Vores profil, grøn – natur - sport og bevægelse, skal være fremtrædende.

· Legetøj, redskaber og materialer skal være miljøcertificerede og af god kvalitet.

· Fri for ftalater (udtales talater) til hele aldersgruppen. Blødgørerne er (kun) forbudt i legetøj til børn under 3 år.Ftalater er den mest anvendte plastblødgører i verden og har været anvendt i mere end et halvt århundrede. Der er tale om hormonforstyrrende stoffer, og får et barn for mange ftalater i kroppen, kan det ødelægge forplantningsevnen.

· Det er et bevidst valg at indkøbe få, men forskellige cykler pga. legepladsen indretning.

2. Legetøj hjemmefra

Børnene må gerne have deres eget legetøj med i børnehuset. Barnets eget legetøj kan være med til at skabe en forbindelse mellem hjem og institution. Det kan være en tryghedsskabende faktor: en bamse eller en særlig sut, og for børnehavebarnet kan det være et sørøversværd eller en særlig dukke.

Der er flere faktorer, der har betydning. Institutionen er i høj grad børnenes sociale rum. Det er her, de mødes med kammeraterne, så det er også her, de gerne vil vise de ting frem, de er stolte af og glade for. Nogle få børn har problemer med at skabe kontakten til leg med de andre børn, og for dem kan et middel være en ting hjemmefra. Ofte opleves, at det medbragte legetøj bliver overflødigt, når kontakten er skabt.

Det er personalets opgave, at noget bestemt legetøj ikke bliver årsagen til, at barnet er med i leg, med andre ord at barnet ikke køber sig til kontakt, eller at legetøjet fungerer som social adgangsbillet. Det er disse og flere andre problemstillinger, som løbende diskuteres mellem personale og forældre. Det kan være legetøj, der er blevet væk, eller modefænomener som pokémon og bay blades.

Stort legetøj er uhensigtsmæssigt, da det optager meget plads, og legetøj med lyd vil barnet hurtigt blive bedt om at lægge væk, så glæden over at have det med bliver kort. Det er ikke tilladt at forære legetøj til hinanden, kun at låne andres legetøj i en tid, mens de er i børnehuset.

Forældre kan opleve, at medbragt legetøj tager overhånd: at det skaber konflikter om morgenen, når barnet vil have noget bestemt med i børnehave, eller at barnet bliver ulykkeligt, når noget er gået i stykker eller blevet væk.

Det er problematiske situationer, men det er noget, som personalet forstår. Sideløbende konflikter opleves også i institutionen, men vi mener ikke, at generelle forbud eller bestemte legetøjsdage er løsningen. Derimod mener vi, at den daglige dialog mellem personale og forældre er vejen frem mod en løsning og et passende niveau. Vi må i fællesskab lære børnene at passe på egne og andres ting og ønsker ikke at lave generelle begrænsninger. For langt de fleste børn er legetøjet hjemmefra et gode, men ikke et behov. Det krydrer legen, men har de det ikke, bruger de noget andet.

Det er forældrenes ansvar at sige ja og nej med god samvittighed, samt at begrænse mængden af legetøj, der medbringes. En bamse eller en bil kan være trygt eller starte en god leg, mens 2 sværd eller 2 dukker kan være centrum for legen med bedstevennen. Vi opfordrer til, at man taler med teamets personale, hvis der er tvivl om det medbragte legetøjs rolle for ens barn.

Afslutningsvis skal understreges, at institutionen ikke påtager sig ansvar for medbragt legetøj, ligesom vi ikke kan bruge tid på at lede efter legetøj, der er blevet væk. Vi anbefaler, at der skrives navn på det.