Hvem er vi ?

Børnehuset Svanen

Svanens profil har siden vi åbnede 1. marts 2004 været Grøn – natur, idræt og bevægelse og er normeret til gennemsnitlig 132 enheder pr. år typisk fordelt på 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

I Svanen vil vi integrere naturen og bevægelsen i dagligdagen med børnene – hver dag!

På den måde vil vi skabe ikke bare en grøn institution, men også nogle børn, som i deres opvækst får masser af oplevelser og aktiviteter i og med naturen. De vil ligeledes via gode rammer og muligheder for brug af krop og sanser også få udfordringer motorisk, som gør dem til sunde og glade børn.