Svanens cykelpark og sikkerhed på legepladsen

Tiden går og teknologien betyder, at børnecykler i dag er større, lettere og hurtigere.

Børnene i Svanen er gode til at cykle og mange nyder at køre til og fra Svanen på egen cykel.

”Cykelstierne” på vores legeplads er smalle og der ligger meget sand fra sandkasserne på dem, der gør, at cyklerne let skrider ud..

Hertil kommer et påbud fra forvaltningen om, at børn ikke må have cykelhjelm på, fordi der er kvælningsfare, når de forlader cyklen for at klatre eller gynge.

Dette er årsagen til, at vi har besluttet at:

cykler, løbecykler og løbehjul hjemmefra parkeres i børnenes cykelskurskur ved siden af indgangen til legepladsen.

Vi har en cykelpark i Svanen, der passer til forholdene på legepladsen, samtidig med at udfordre motorik og balance.

Den består af to- og trehjulede cykler, gåcykler, løbehjul og mooncars.

Vi bruger midler på at vedligeholde og foretager jævnligt nyindkøb til vores cykelpark.